Det digitale batteripas bliver obligatorisk den 18. februar 2027 for EV-batterier, LMT-batterier og industribatterier over 2 kWh. Passet indeholder over 90 datapunkter om batteriets identitet, materialer, klimaaftryk, ydeevne, due diligence og end-of-life — og dataene skal være tilgængelige digitalt via en QR-kode på batteriet.

For de fleste virksomheder er udfordringen ikke at forstå kravet, men at komme i gang. Denne artikel giver en trinbaseret forberedelsesplan.

Trin 1: Afklar hvilke produkter der er omfattet

Ikke alle batterier kræver et batteripas. Start med at kortlægge din produktportefølje mod forordningens fem kategorier og identificér præcis hvilke produkter der er omfattet.

Batteripasset gælder for:

  • EV-batterier (alle)
  • LMT-batterier (alle, uanset kapacitet)
  • Industribatterier over 2 kWh

Bærbare batterier og SLI-batterier er ikke omfattet af paskravet, men har andre mærkningsforpligtelser.

Vær opmærksom på at ethvert batteri over 5 kg, der ikke kan klassificeres som LMT, EV eller SLI, automatisk betragtes som industribatteri. Mange specialbatterier til nichemaskiner vil derfor kræve et pas, hvis de overstiger 2 kWh.

Ansvaret for at oprette batteripasset ligger hos den økonomiske aktør, der bringer batteriet på EU-markedet — typisk producenten for EU-baserede produkter eller importøren for produkter fra tredjelande.

Trin 2: Lav en gap-analyse af jeres data

Batteripasset kræver over 90 datapunkter struktureret efter standarden DIN DKE SPEC 99100. Datapunkterne er fordelt på syv klynger:

De fleste virksomheder har en del af disse data spredt på tværs af systemer. Typisk sidder:

  • Produktidentifikation og batchdata i ERP-systemet
  • Carbon footprint-beregninger i separate LCA-studier
  • Leverandørspecifikke materialedata i PDF'er og e-mails
  • Testresultater i kvalitetssystemer
  • Due diligence-rapporter hos compliance-afdelingen

De største datahul er typisk:

  • Leverandørspecifikke CO₂-data (virksomhedsspecifikke frem for branchegennemsnit)
  • Materialesammensætning på komponentniveau (katode, anode, elektrolyt)
  • Dokumentation for genanvendt indhold
  • Dynamiske data som State of Health fra batteriets styresystem (BMS)

Kortlægning og indsamling af de nødvendige data tager typisk 12-18 måneder, især fordi leverandørdata ofte skal hentes fra flere led i forsyningskæden.

Trin 3: Etablér intern governance

Batteripasset er ikke et IT-projekt. Det er en tværgående opgave, der involverer compliance, sustainability, IT, indkøb og produktudvikling. Virksomheder der lader én afdeling køre det alene, ender typisk med løsninger der ikke kan skaleres.

Fem roller bør defineres tidligt:

  • Data Steward vedligeholder datakvalitet, definerer standarder og styrer adgangsrettigheder.
  • Sustainability Manager indsamler LCA-data til carbon footprint og overvåger due diligence.
  • IT/Systems Architect integrerer batteripasset med ERP, PLM og BMS.
  • Compliance Officer overvåger regulatoriske ændringer og sikrer rettidig tredjepartsverifikation.
  • Data Owner (ledelsen) er strategisk beslutningstager med ansvar for budget og risikoeksponering.

Ledelsens involvering er afgørende. Batteripasset skal behandles som en strategisk forudsætning for fortsat markedsadgang — ikke som en administrativ opgave for bæredygtighedsafdelingen.

Trin 4: Start leverandørdialogen

Størstedelen af dataene i et batteripas stammer fra underleverandører — celleproducenter, kemikalieleverandører og i sidste ende mineselskaber. Leverandørdialogen er den mest tidskrævende del af forberedelsen.

Start med at kortlægge forsyningskæden fra råmaterialeudvinding (Tier 4) til komponentfremstilling (Tier 1). Identificér hvilke leverandører der allerede har ESG-data, og hvor der mangler kapacitet.

De typiske barrierer er:

  • Leverandørers manglende vilje eller kapabilitet til at dele detaljerede data
  • Bekymringer om intellektuel ejendom
  • Geografiske eller kulturelle afstande der besværliggør dialogen

Tre tilgange anbefales:

  • Opdatér leverandøraftaler med specifikke datadelingsklausuler der forpligter leverandøren til at levere verificerede data
  • Etablér cloud-baserede leverandørportaler hvor leverandører direkte kan uploade certifikater og emissionsdata
  • Deltag i brancheinitiativer som Catena-X, Battery Pass-konsortiet eller Global Battery Alliance for at dele viden og standardisere dataudvekslingen

Batteripassets tre-lags adgangsmodel (offentligt, professionelt, myndigheder) beskytter forretningshemmeligheder — det kan være et vigtigt argument i dialogen med leverandører, der frygter at afsløre IP.

Trin 5: Vælg teknisk infrastruktur

Batteripasset stiller tre tekniske krav:

  • Interoperabilitet baseret på åbne standarder
  • Decentral dataarkitektur (producenten hoster data, EU fører et centralt register over identifikatorer)
  • Unik identifikation via QR-kode med GS1 Digital Link og ISO/IEC 15459

Den tekniske platform skal kunne håndtere både statiske data (materialesammensætning, carbon footprint) og dynamiske data (State of Health, cyklushistorik) fra batteriets BMS. For EV- og store industribatterier kræves typisk en aktiv dataforbindelse til batteripasset.

Platformen skal integrere med virksomhedens eksisterende systemer — ERP for produktdata og batchnumre, PLM for designspecifikationer og LCA-software for carbon footprint. Data skal kunne udveksles i JSON-LD format, som er det anbefalede format for maskinlæsbar dataudveksling.

Virksomheder bør vælge en DPP-as-a-Service løsning eller bygge internt — men i begge tilfælde skal systemet understøtte rollebaseret adgangskontrol, kryptering og backup i mindst 10 år.

Trin 6: Kør et pilotprojekt

Før fuld udrulning bør virksomheden oprette et komplet batteripas for én produktlinje. Piloten afslører datahul, procesmangler og tekniske flaskehalse, inden de bliver kritiske.

Invitér et bemyndiget organ (Notified Body) til at gennemgå pilotdataene. Verifikation af carbon footprint, due diligence og genanvendt indhold er obligatoriske elementer, og tidlig kontakt med et Notified Body sikrer at dokumentationen lever op til audit-standarderne. Intertek er blandt de første der er akkrediteret som Notified Body under Batteriforordningen.

Anbefalet tidsplan: 18 måneder

  • Måned 1-3 — Opdagelse og strategi. Sikr ledelsesopbakning, etablér et tværfagligt team, afklar scope og gennemfør gap-analyse af eksisterende data.

  • Måned 4-8 — Infrastruktur og leverandør-onboarding. Vælg batteripassplatform, begynd indsamling af data fra de vigtigste leverandører og test udtræk af dynamiske data fra BMS.

  • Måned 9-12 — Pilotprojekt og validering. Opret et fuldstændigt batteripas for én produktlinje, lad et Notified Body gennemgå dokumentationen og justér processer baseret på erfaringerne.

  • Måned 13-18 — Opskalering og go-live. Implementér batteripasset på alle omfattede modeller, automatisér dataflowet fra ERP og leverandørportaler og sikr at alle produkter der forlader fabrikken efter 18. februar 2027 har en gyldig QR-kode og aktivt batteripas.

Det betyder at virksomheder der ikke er i gang senest medio 2025, allerede er bagud. Starter man i 2026, er der reelt under 12 måneder til deadline — for kort til at indhente leverandørdata og køre en meningsfuld pilot.

De fem mest almindelige faldgruber

  • Manuel datastyring. Forsøg på at håndtere 90+ datapunkter for tusindvis af batterier via regneark fører til fejl, inkonsistens og audit-problemer. Batteripasset kræver en digital platform.

  • Silo-tænkning. At lade compliance-afdelingen køre projektet uden tæt involvering af IT og produktudvikling resulterer i løsninger der ikke kan skaleres.

  • Undervurdering af datakvalitet. Antagelsen om at alle leverandørdata er korrekte uden validering. Masterdata i ERP-systemer er ofte ufuldstændige eller forældede.

  • At vente på endelige retsakter. De grundlæggende krav er kendte. Virksomheder der venter på at de sidste implementing acts er vedtaget, mister forberedelsestid de ikke kan indhente.

  • Sent leverandør-engagement. Onboarding af leverandører og etablering af pålidelige LCA-beregninger tager længere tid end forventet — især i globale forsyningskæder med flere led.

Opsummering

Forberedelsen til batteripasset er en 18-måneders indsats, der kræver tværfaglig organisering, struktureret leverandørdialog og en digital platform til at hoste og dele data.

De fleste virksomheder har allerede en del af de nødvendige data — udfordringen er at samle dem, validere dem og gøre dem tilgængelige i det format forordningen kræver.

Start med at afklare scope, lave en gap-analyse og starte leverandørdialogen. Det er de tre aktiviteter der tager længst tid og giver mest værdi tidligt i processen.

Syntakk er udviklet til at strukturere og vedligeholde batteripassets datapunkter — fra skabelon til færdigt pas, med automatisk QR-kode og compliance-overblik.