Due diligence-kravene i Batteriforordningen (EU) 2023/1542 forpligter økonomiske operatører til at kortlægge, vurdere og afbøde risici for menneskerettigheder og miljø i deres forsyningskæde for batterimaterialer.
Kravene er defineret i Artikel 47-52 og Bilag X, og de gælder for alle producenter, importører og distributører med en konsolideret nettoomsætning over 40 mio. EUR. Ikrafttræden er udsat med to år — fra august 2025 til august 2027 — men forberedelsen bør starte nu.
Hvad kræver forordningen konkret?
Batteriforordningens Kapitel VII (Artikel 47-52) etablerer en komplet due diligence-ramme, der er tæt knyttet til OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas.
Kravene kan opdeles i fem elementer:
Due diligence-politik (Artikel 48): Virksomheden skal vedtage og offentliggøre en forsyningskædepolitik for batterier. Politikken skal adressere de specifikke risici i Bilag X, være forankret i topledelsen og integreres i virksomhedens styringsstruktur. Det er ikke en principerklæring — det er et funktionelt dokument, der styrer indkøb og leverandørstyring.
Styringssystem (Artikel 49): Virksomheden skal etablere et system, der kan opretholde en dokumenteret sporbarhed (chain of custody) for kritiske materialer fra kilde til marked. Systemet skal inkludere:
- Leverandørkontrakter med due diligence-krav
- En klagemekanisme tilgængelig for berørte parter (herunder arbejdere og lokalsamfund i mineområder)
- Opbevaring af data i mindst 10 år
Risikovurdering og -styring (Artikel 50): Virksomheden skal systematisk identificere og vurdere negative konsekvenser i forsyningskæden og udarbejde en risikostyringsplan. Forordningen følger en risikobaseret tilgang: virksomheder skal prioritere indsatsen der, hvor risikoen for menneskerettigheder og miljø er størst. Tilgangen er "responsible engagement" — samarbejde med leverandører om forbedringer frem for automatisk at afbryde relationer — medmindre der er tale om alvorlige, uafhjælpelige overtrædelser.
Tredjepartsverifikation (Artikel 51): Due diligence-systemet skal verificeres af et uafhængigt bemyndiget organ (Notified Body).
Rapportering (Artikel 52): Virksomheden skal offentliggøre en due diligence-rapport med resultater af risikovurderingen og de tiltag, der er iværksat.
Hvilke materialer og risici er omfattet?
Bilag X definerer de specifikke materialer og risikokategorier, der skal undersøges.
De fire materialer er kobolt, naturlig grafit, lithium og nikkel — valgt fordi de udgør kernekomponenterne i de fleste batterikemier og historisk har været forbundet med de højeste miljømæssige og sociale risici.
De miljømæssige risici omfatter:
- Skade på biodiversitet
- Jordforringelse
- Vandforurening
Lithiumudvinding i tørre regioner kan eksempelvis belaste lokale vandressourcer, mens koboltminedrift medfører risiko for kemisk udledning til jord og grundvand.
De sociale risici er forankret i internationale arbejds- og menneskerettighedskonventioner og omfatter:
- Forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde
- Krav om arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse
- Beskyttelse af foreningsfrihed og kollektive forhandlingsrettigheder
- Sikring mod fordrivelse af lokalbefolkninger
Når materialer kommer fra konfliktramte områder og højrisikoområder (CAHRAs), skærpes kravene yderligere. Virksomheden skal da dokumentere, at dens aktiviteter ikke finansierer væbnede konflikter eller bidrager til statssponsorerede menneskerettighedskrænkelser.
Hvem er omfattet — og hvem er undtaget?
Kravene gælder for alle økonomiske operatører, der bringer batterier på EU-markedet: producenter, importører og distributører. Men der er en vigtig tærskel.
Virksomheder med en nettoomsætning under 40 mio. EUR i det næstsidste regnskabsår er undtaget fra de formelle due diligence-forpligtelser i Artikel 48-52. Tærsklen vurderes på konsolideret basis — det vil sige for hele koncernen, ikke den enkelte juridiske enhed.
En dattervirksomhed med lav omsætning er altså omfattet, hvis moderselskabet eller koncernen som helhed overstiger grænsen. Formålet er at forhindre, at store koncerner kan omgå kravene ved at oprette mindre datterselskaber.
Virksomheder under tærsklen er stadig omfattet af forordningens øvrige krav, herunder mærkning, affaldsbehandling og — fra 2027 — batteripasset.
I praksis vil mange SMV'er desuden opleve indirekte compliance-krav, fordi deres større kunder vil efterspørge data og sporbarhedsrapporter som led i deres egen due diligence.
Udsættelsen: Fra august 2025 til august 2027
Den 30. juli 2025 offentliggjorde Kommissionen Forordning (EU) 2025/1561, som udskød ikrafttræden af due diligence-forpligtelserne (Artikel 47-53) med to år — fra 18. august 2025 til 18. august 2027.
Udsættelsen var drevet af to konkrete problemer:
Mangel på bemyndigede organer: Der var en kritisk mangel på Notified Bodies — de uafhængige tredjeparter, der skal verificere virksomhedernes due diligence-systemer. Uden dem ville virksomhederne have stået i et juridisk limbo, hvor de var forpligtet til at få verificering, men ikke kunne få det.
Behov for harmonisering: Udsættelsen gav Kommissionen mere tid til at harmonisere kravene med Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), så virksomheder ikke udsættes for modstridende rapporteringsrammer.
Kommissionens retningslinjer for due diligence under Batteriforordningen forventes offentliggjort 26. juli 2026.
Hvad betyder udsættelsen i praksis?
Udsættelsen betyder, at der ikke er formelle håndhævelseskrav for due diligence før august 2027. Men det er ikke en pause i forberedelsen.
Kortlægning af forsyningskæder for mineraler som kobolt og grafit kræver typisk 18-24 måneder, fordi data ofte skal indhentes fra tredje eller fjerde led — raffinaderier, smelteværker eller mineoperationer.
Virksomheder, der venter til retningslinjerne er på plads, risikerer at stå med et komprimeret implementeringsprojekt.
Forholdet til CSDDD og andre regler
Batteriforordningens due diligence-krav er sektorspecifikke og opererer uafhængigt af den bredere Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). Der er dog overlap: begge kræver risikovurdering og afbødning i forsyningskæden, og begge trækker på OECD's rammevæk og FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs).
Forskellen er fokus:
- Batteriforordningen retter sig specifikt mod de fire materialer i Bilag X (kobolt, grafit, lithium, nikkel) og de risici, der er knyttet til batteriforsyningskæder.
- CSDDD er bredere og dækker alle sektorer.
For batterivirksomheder, der er omfattet af begge, bliver harmoniseringen mellem de to regelsæt afgørende — og det er netop et af formålene med den aktuelle udsættelse.
EU's Conflict Minerals Regulation (2017/821) har et lignende fokus på ansvarlig sourcing, men dækker andre materialer (tin, tantal, wolfram og guld) og er dermed komplementær, ikke overlappende, for batteribranchen.
Sammenhæng med batteripasset
Due diligence er et obligatorisk datapunkt i det digitale batteripas (Artikel 77), som bliver obligatorisk fra februar 2027 for EV-, LMT- og industribatterier over 2 kWh.
Batteripasset skal indeholde en sammenfatning af virksomhedens due diligence-verifikationsrapporter og oplysninger om materialernes oprindelse. Det gør due diligence-data tilgængelige for hele værdikæden — fra myndigheder og markedsovervågningsorganer til genanvendelsesvirksomheder og slutkunder.
Der er også en direkte kobling til kravene om genanvendt indhold (Artikel 8). Fra 2031 skal industrielle og EV-batterier indeholde fastsatte minimumsandele af genanvendt kobolt, lithium, nikkel og bly.
Sekundære råmaterialer fra genanvendelse er også underlagt due diligence — genanvendelsesanlægget skal selv overholde miljø- og arbejdsstandarder.
Opsummering
Due diligence-kravene i Batteriforordningen er udsat til august 2027, men kompleksiteten i kravene gør det risikabelt at vente. Virksomheder over omsætningstærsklen på 40 mio. EUR (konsolideret) bør allerede nu:
- Kortlægge deres forsyningskæde for de fire kritiske materialer
- Etablere intern governance for due diligence
- Forberede datastrukturerne, så de er kompatible med batteripassets krav fra 2027
Kommissionens retningslinjer forventes i juli 2026, og det er det naturlige tidspunkt at finalisere politik og processer — men fundamentet skal være på plads inden da.
Syntakk er udviklet til at strukturere og vedligeholde produktdata i overensstemmelse med Batteriforordningens krav — herunder due diligence-data som del af det digitale batteripas.
