EU's Batteriforordning (EU) 2023/1542 gælder direkte i Danmark, men en EU-forordning kræver alligevel et nationalt administrativt fundament for at fungere i praksis. Det fundament leveres af Bekendtgørelse nr. 986 af 20. juni 2025 om supplerende bestemmelser til forordning om batterier og udtjente batterier — herefter "BEK 986" eller "batteribekendtgørelsen".
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. august 2025 og markerer et brud med det tidligere danske batteridirektiv-regime. Den fastlægger hvem der er kompetent myndighed, hvordan producentansvaret administreres, og hvilke nationale procedurer der gælder for registrering, finansiel garanti og tilsyn. For danske virksomheder — særligt SMV'er der importerer batterier eller udstyr med batterier — er bekendtgørelsen den primære operationelle reference, ved siden af forordningen selv.
Hvad er BEK 986?
Bekendtgørelsen er udstedt af Miljø- og Ligestillingsministeriet med hjemmel i flere centrale love, herunder lov om miljøbeskyttelse (§ 9 u, § 9 y stk. 3, § 9 æ stk. 3 m.fl.) og lov om kemikalier. Det dobbelte hjemmelsgrundlag afspejler batteriers natur som både kemiske produkter og affaldsfraktion.
Bekendtgørelsen består af 13 kapitler og 31 paragraffer, der i detaljer udmønter forordningens kapitel VIII om håndtering af udtjente batterier i dansk ret. Strukturen følger en logisk rækkefølge:
- Kapitel 1-2: Anvendelsesområde og definitioner. § 1 fastslår at bekendtgørelsen gælder alle batterier omfattet af forordningen.
- Kapitel 3: Udpeger Miljøstyrelsen som kompetent myndighed efter forordningens artikel 54, stk. 1.
- Kapitel 4-6: Producentansvarsorganisationer og det digitale producentregister. § 5 fastslår at Dansk Producentansvar (DPA) fører registret.
- Kapitel 7-9: Finansielle aspekter — miljøgraduering af bidrag (§ 13) og finansiel garanti (§ 14).
- Kapitel 10-11: Indberetning og egenkontrol. § 18 pålægger producenter pligt til egenkontrol.
- Kapitel 12-13: Gebyrstruktur, tilsyn, klageadgang og straf (§§ 28-31).
Forholdet til EU 2023/1542
Bekendtgørelsen er supplerende, ikke selvstændig. Forordningen er direkte gældende i Danmark, og bekendtgørelsen udfylder kun de huller, hvor EU-retten kræver national udmøntning — typisk udpegning af myndigheder, registreringsprocedurer og sanktioner.
Det er et brud med den tidligere model. Under det gamle regime — bygget på batteridirektiv 2006/66/EF — implementerede dansk ret selve produktkravene gennem Bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 og Bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015. Begge ophæves med BEK 986 i henhold til § 31, stk. 2.
Konsekvensen er praktisk: virksomheder skal nu læse forordningen og bekendtgørelsen i sammenhæng. De materielle produktkrav (kemi, mærkning, dokumentation) findes i forordningen; de administrative procedurer (registrering, gebyrer, indberetning) findes i bekendtgørelsen.
En anden væsentlig ændring vedrører kommunerne. Under BEK 1453/2015 havde kommunerne pligt til at sikre indsamling af bærbare batterier. Med de nye regler overføres det fulde operationelle og finansielle ansvar til producenterne. Kommuner kan fortsat vælge at indsamle som serviceydelse, men kun mod fuld omkostningsdækning fra de kollektive ordninger.
Hvem er omfattet?
Definitionen af "producent" er bredere end mange forventer. Bekendtgørelsen følger forordningens model, hvor en producent er enhver virksomhed der for første gang gør et batteri tilgængeligt på det danske marked. Det dækker:
- Fabrikanter der producerer batterier i Danmark under eget navn
- Importører der bringer batterier ind i Danmark fra andre EU-lande eller tredjelande med henblik på salg
- Producenter af udstyr der importerer eller fremstiller produkter med indbyggede batterier (computere, elværktøj, legetøj m.v.)
- Fjernsælgere — udenlandske webshops der sælger direkte til danske forbrugere, der skal registrere sig via en bemyndiget repræsentant
For SMV'er er det især det tredje punkt der overrasker: importerer virksomheden et produkt med indbygget batteri, bliver den automatisk producent i bekendtgørelsens forstand med det fulde økonomiske ansvar.
Forordningen — og dermed bekendtgørelsen — opererer med fem batterikategorier: bærbare batterier, LMT-batterier (Light Means of Transport), startbatterier (SLI), industribatterier og elkøretøjsbatterier (EV). Hver kategori har forskellige krav til indsamling, mærkning og teknisk dokumentation.
Producentansvar i praksis
Det udvidede producentansvar (EPR) er kernen i bekendtgørelsen. Fra 18. august 2025 åbner Dansk Producentansvar (DPA) for en ny registreringsrunde, hvor alle producenter — også tidligere registrerede — skal registreres på ny for at overholde de nye kategoriseringskrav.
Ved registreringen skal producenten i henhold til § 6 oplyse:
- Virksomhedsidentifikation: CVR-nummer, kontaktperson og adresse.
- Batterikategorier: Hvilke af de fem kategorier virksomheden markedsfører.
- Forventede mængder: Mængder fordelt på kemi, som forventes gjort tilgængelige på det danske marked i registreringsåret og det efterfølgende kalenderår.
- Bemyndiget repræsentant: For udenlandske virksomheder skal navn og kontaktoplysninger på den danske repræsentant oplyses.
For producenter af bærbare batterier og LMT-batterier er medlemskab af en kollektiv ordning obligatorisk i Danmark. Godkendte ordninger som Batteriretur og Elretur varetager den operationelle indsamlingspligt og rapporteringen til myndighederne. For øvrige batterityper er medlemskab frivilligt, men ofte praktisk nødvendigt for at undgå individuel garantistillelse til Miljøstyrelsen.
Finansiel garanti og miljøgraduering
§ 14 forpligter producenter, der ikke er medlem af en kollektiv ordning, til at stille en finansiel garanti. Garantien skal dække Miljøstyrelsens forventede omkostninger til affaldshåndtering i en periode på tre måneder.
Miljøstyrelsen har fastsat følgende garantisatser pr. vægtenhed for perioden 2025-2026:
Forskellen afspejler de faktiske håndteringsomkostninger pr. kategori. Bærbare batterier er dyrest at indsamle og håndtere pr. kg, mens elbilsbatterier — der i højere grad genanvendes industrielt — har den laveste sats.
§ 13 supplerer dette med krav om eco-modulation: kollektive ordninger skal graduere medlemmernes bidrag baseret på batteriernes miljømæssige ydeevne, herunder holdbarhed og genanvendelighed. Det skaber et økonomisk incitament til bedre design.
Konkrete compliance-skridt for SMV'er
For SMV'er der importerer eller forhandler produkter med batterier, er bekendtgørelsen en væsentlig administrativ byrde. Følgende fem skridt er kritiske i 2025-2026:
1. Analyse af produktportefølje og rolle. Identificér hvilke batterier virksomheden bringer i omsætning. Tjek alt udstyr for indbyggede batterier. Importeres varen fra udlandet, bliver virksomheden automatisk producent med fuldt økonomisk ansvar.
2. Genregistrering hos DPA. Alle virksomheder skal registreres på ny fra 18. august 2025. SMV'er logger ind via virk.dk og indberetter forventede markedsførte mængder for resten af 2025 og hele 2026. Registreringsgebyret er 1.000 kr. (eller 500 kr. hvis allerede i systemet for andre fraktioner).
3. Valg af kollektiv ordning. For bærbare og LMT-batterier er det obligatorisk. Indgå aftale med en godkendt ordning tidligst muligt. For øvrige kategorier er det frivilligt, men typisk nødvendigt for at undgå individuel garanti.
4. Mærkning og sporbarhed. Sikr at alle batterier bærer symbolet for særskilt indsamling fra august 2025. Forbered virksomheden på QR-kode-kravet, der indfases gradvist, og overhold grænseværdierne for farlige stoffer for at undgå markedsforbud.
5. Egenkontrol-dokumentation. § 18 kræver at virksomheden kan fremvise dokumentation for sin egenkontrol. Fakturaer, vægtspecifikationer og kontrakter med kollektive ordninger skal opbevares i mindst 10 år.
For virksomheder med due diligence-forpligtelser (typisk over 40 mio. EUR i nettoomsætning) lægger bekendtgørelsen sig oven på de eksisterende forsyningskæde-krav. De to regimer skal håndteres parallelt.
Sanktioner og tilsyn
§ 28 udpeger Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed for bekendtgørelsen og forordningens kapitel 8. Tilsynet udøves efter de generelle regler i miljøbeskyttelsesloven, hvilket giver styrelsen ret til adgang til virksomhedens lokaler og krav på udlevering af alle relevante dokumenter.
Tilsynet er opdelt efter overtrædelsens art:
- Administrative overtrædelser (manglende registrering eller indberetning til DPA) kontrolleres af Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed for producentansvaret.
- Produktkrav og kemi (grænseværdier for kviksølv, cadmium m.v., samt mærkningskrav) kontrolleres efter lov om kemikalier.
Strafferammerne fastlægges i § 30 ved henvisning til miljøbeskyttelsesloven og kemikalieloven. Konkrete strafbare forhold inkluderer:
- Markedsføring af batterier uden gyldig DPA-registrering
- Manglende indsendelse af finansiel garanti til Miljøstyrelsen
- Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger ved indberetning
- Distributørers forhandling af produkter fra ikke-registrerede producenter
I grove tilfælde, hvor overtrædelsen er sket med forsæt eller grov uagtsomhed, og hvor der er opnået en økonomisk fordel, kan der rejses krav om skærpet bøde — eller i ekstreme tilfælde fængselsstraf efter de generelle principper i miljøstrafferetten.
Uafklarede områder
Selvom BEK 986 er et solidt fundament, er der stadig områder, hvor den praktiske udmøntning og retspraksis mangler:
- Markedspris for kommunale ydelser: Overdragelsen af indsamlingsansvaret fra kommunerne til producenterne forudsætter at kommunerne kan sælge indsamlingsydelser til de kollektive ordninger til "markedspris". En national beregningsmodel for denne pris er endnu ikke offentliggjort.
- Status for delegerede retsakter: Mange af forordningens tekniske krav — herunder den præcise beregning af CO2-fodaftryk og specifikationerne for det digitale batteripas — afventer endelige delegerede retsakter fra EU-Kommissionen i løbet af 2025-2026.
- Kontrol med tredjelands-e-handel: Håndhævelsen over for udenlandske fjernsælgere er fortsat udfordrende. Selvom kravet om bemyndiget repræsentant er indført, mangler myndighederne effektive værktøjer til at blokere aktører der ikke lader sig registrere.
- Gråzoner i kategoriseringen: Tvivl opstår løbende — fx når et batteri vejer under 5 kg men bruges industrielt. § 12 i den gamle bekendtgørelse gav DPA kompetence til at træffe afgørelse, men de nye, mere detaljerede kategorier kræver omfattende vejledning fra Miljøstyrelsen.
Opsummering
BEK 986/2025 er det administrative fundament for dansk batteriregulering under EU-forordning 2023/1542. Den flytter ansvaret fra det offentlige til producenterne og indfører strenge krav til registrering, finansiering og sporbarhed. For erhvervslivet — særligt SMV'er der importerer batterier eller udstyr med indbyggede batterier — er konsekvenserne håndgribelige fra 18. august 2025.
Konkrete næste skridt for berørte virksomheder:
- Kortlæg porteføljen og identificér om virksomheden er producent under den brede definition
- Registrér eller genregistrér hos DPA via virk.dk
- Vælg en kollektiv ordning — obligatorisk for bærbare og LMT-batterier
- Etabler egenkontrol-dokumentation med 10-års opbevaringspligt
- Forbered jer på det digitale batteripas (obligatorisk fra februar 2027 for LMT, EV og industri >2 kWh)
Tilsynet skærpes i 2025 og 2026, og virksomheder der fejler i omstillingen risikerer ikke kun bøder — men også tab af markedsadgang.
