Carbon footprint-erklæringen (CFD) er et lovkrav under Batteriforordningen (EU) 2023/1542, Artikel 7. Den forpligter producenter og importører til at beregne og offentliggøre det samlede klimaaftryk for hver batterimodel pr. produktionsanlæg — udtrykt i kg CO₂-ækvivalenter pr. kWh leveret energi over batteriets forventede levetid.

Kravet gælder for EV-batterier, industribatterier over 2 kWh og LMT-batterier, og det er allerede i kraft for de to første kategorier.

Erklæringen er første trin i en tretrinsraket: først deklaration, derefter præstationsklasser (A-G), og til sidst en maksimumstærskel, hvor batterier med for højt aftryk ikke længere kan sælges i EU.

Hvad skal erklæringen indeholde?

En carbon footprint-erklæring er ikke et frit format. Kommissionen har vedtaget et standardiseret deklarationsformat (implementing act), som gælder for alle batterityper.

Erklæringen skal som minimum indeholde:

  • Administrative oplysninger om producenten, herunder navn og geografisk placering af produktionsanlægget
  • En præcis identifikation af batterimodellen
  • De samlede drivhusgasemissioner fordelt på fire livscyklusfaser

De fire faser er:

  • Råmaterialeudvinding og præprocessing: Minedrift, udvinding og forædling af alle kemiske komponenter og metaller — herunder lithium, kobolt, nikkel og grafit. Produktionen af hjælpematerialer er også inkluderet.

  • Hovedproduktion: Samlingen af battericeller og selve batterisystemet, inklusiv kabinetter og Battery Management Systems (BMS). Energiforbruget i produktionsanlægget er en central komponent i denne fase.

  • Distribution: Transport af batteriet fra det endelige produktionssted til det punkt på EU-markedet, hvor det tages i brug.

  • End-of-life og genanvendelse: Indsamling, demontering og genanvendelsesprocesser. Da genanvendelse potentielt fortrænger behovet for jomfruelige materialer, er metoderne til allokering af disse gevinster detaljeret beskrevet i de delegerede retsakter.

Brugsfasen er bevidst udeladt. Forskelle i nationale el-mix og brugsmønstre ville gøre det umuligt at sammenligne batterier på tværs af markeder, og formålet med erklæringen er netop sammenlignelighed.

Hvorfor er den funktionelle enhed vigtig?

Carbon footprintet måles i kg CO₂e pr. 1 kWh leveret energi over batteriets forventede levetid. Det er ikke en simpel vægtbaseret beregning — den integrerer batteriets ydeevne og holdbarhed direkte i klimaregnskabet.

Den samlede energi beregnes ved at multiplicere batteriets brugbare kapacitet med det forventede antal ladecyklusser. Et batteri med dobbelt så lang levetid — alt andet lige — halverer sit deklarerede carbon footprint pr. kWh.

Forordningen belønner dermed ikke kun lavere emissioner i produktionen, men også bedre holdbarhed.

PEF-metoden og JRC's rolle

Batteriforordningen baserer sig på Product Environmental Footprint (PEF) metoden, som er EU's fælles standard for beregning af produkters miljømæssige profil.

Joint Research Centre (JRC) er Kommissionens tekniske rådgiver og har oversat PEF-principperne til specifikke regler for batterier — de såkaldte CFB-retningslinjer (Carbon Footprint of Batteries). JRC har publiceret separate metodologiske rapporter for hver batterikategori:

  • CFB-EV: Dækker batterier til elektriske køretøjer med fokus på lithium-ion og Ni-MH kemier. Udkastet til den delegerede retsakt blev offentliggjort i april 2024, men er per marts 2026 endnu ikke formelt vedtaget.

  • CFB-IND: Dækker industribatterier uden ekstern lagring over 2 kWh, herunder bly-syre og nikkel-kadmium. JRC-rapporten blev udgivet i april 2025 og danner basis for den obligatoriske CFD, der har været gældende siden februar 2026.

  • CFB-LMT: Dækker batterier til lette transportmidler som elcykler og løbehjul. Draft-rapporten blev udgivet i juni 2025 med interessenthøring i juli 2025.

For industribatterier er JRC-metodologien særligt vigtig, fordi den dækker et bredere spektrum af kemier end EV-rapporterne og sondrer mellem standardbatterier (off-the-shelf) og specialdesignede batterier (custom-made) — en forskel, der har stor betydning for, hvordan data indsamles og valideres.

Primære vs. sekundære data

Forordningen opererer med et hierarki, hvor virksomhedsspecifikke data (primære data) prioriteres højest. For visse kritiske komponenter er primære data obligatoriske — det gælder især for produktionen af katodematerialer og elektroniske komponenter i BMS, da disse typisk udgør en betydelig del af det samlede aftryk.

Sekundære data — generiske data fra databaser som Ecoinvent eller Kommissionens egne datapakker — må kun anvendes til mindre kritiske dele af batteriet, eller hvor primære data beviseligt ikke kan fremskaffes. Det stiller store krav til supply chain-styring: virksomheder skal kunne dokumentere deres leverandørers processer i detalje for at få erklæringen verificeret af et bemyndiget organ (Notified Body).

El-mix i produktionsfasen

Som udgangspunkt skal det nationale gennemsnitlige el-mix for produktionslandet anvendes.

Producenter, der vil påberåbe sig vedvarende energi, skal dokumentere det via:

  • Direkte linje til et vedvarende energianlæg, eller
  • En Power Purchase Agreement (PPA) med krav om tidsmæssig og geografisk korrelation samt additionalitet

Det forhindrer greenwashing via simpelt certifikatkøb.

Tidslinje: Hvor langt er vi?

Implementeringen af Artikel 7 følger en faseopdelt tidsplan. Visse datoer er fastlåst i forordningen, mens andre afhænger af, hvornår de delegerede retsakter formelt vedtages.

EV-batterier

EV-batterierne er frontløbere. Forordningen nævner februar 2025 som den indledende deadline for CFD, og de første verificerede erklæringer foreligger nu.

  • Præstationsklasser (A-G) forventes vedtaget i august 2026
  • Maksimumstærskler — hvor batterier med for højt aftryk ikke længere kan markedsføres — er fastsat til februar 2028

Den delegerede retsakt for selve beregningsmetodologien er dog endnu ikke formelt vedtaget per marts 2026. Udkastet blev offentliggjort til høring i april 2024, men en endelig vedtagelse lader vente på sig.

Industribatterier (> 2 kWh)

For industribatterier med intern lagring var 18. februar 2026 den helt centrale deadline. Alle industribatterier over 2 kWh, der nu placeres på EU-markedet, skal ledsages af en verificeret carbon footprint-erklæring.

  • Præstationsklasser forventes i august 2027
  • Maksimumstærskler træder i kraft i februar 2028

Industribatterier med ekstern lagring har en væsentligt længere tidslinje — CFD forventes først i august 2030, og de endelige begrænsninger i 2032.

LMT-batterier

LMT-batterier følger en tidsplan tæt på industribatteriernes. Per marts 2026 er de første deklarationsformater operative. Præstationsklasser forventes i marts 2027, og maksimumstærskler i februar 2030.

Hvad er vedtaget, og hvad mangler?

Per marts 2026 er det regulatoriske landskab mere komplet end for to år siden, men vigtige elementer mangler stadig.

Vedtaget:

  • Det standardiserede format for CFD er på plads for alle batterityper, så myndigheder kan behandle data ensartet
  • JRC's metodologiske rapporter for EV og industribatterier fungerer som de facto standarder
  • Rammerne for verifikation via bemyndigede organer er etableret, og den formelle certificeringsproces er åben

Mangler stadig:

  • Præstationsklasserne (A-G) er under forberedelse — metodologien er på plads, men grænserne mellem klasserne kræver benchmarking af de data, der nu strømmer ind via erklæringerne
  • Maksimumstærsklerne for EV-batterier (2028) er stadig under udarbejdelse
  • Den delegerede retsakt for LMT-batterier er i den afsluttende vedtagelsesfase

De største praktiske udfordringer

Implementeringen af Artikel 7 er en af de mest ressourcekrævende opgaver for batterivirksomheder i nyere tid. Tre udfordringer dominerer:

  • Datatilgængelighed i globale forsyningskæder: Indsamling af primære data fra leverandører på tværs af kontinenter er den største barriere. Mange leverandører af kemikalier og komponenter er ikke vant til at rapportere på det detaljeringsniveau, PEF-metoden kræver. Virksomheder rapporterer om betydelige vanskeligheder med at få adgang til følsomme oplysninger om energiforbrug og proceseffektivitet.

  • Beregningskompleksitet: En PEF-overensstemmende livscyklusanalyse er en kompleks videnskabelig disciplin. Mange SMV'er mangler den interne ekspertise, og efterspørgslen på LCA-specialister er steget markant i takt med forordningens implementering.

  • Standardisering af dataformater: For at modvirke kaos i dataudvekslingen er der opstået flere initiativer. DIN DKE SPEC 99100, udgivet i januar 2025, definerer præcis hvilke dataattributter batteripasset skal indeholde og hvordan de formateres. Global Battery Alliance har med deres GHG Rulebook udviklet et regelsæt, der sigter mod at harmonisere drivhusgasopgørelser globalt.

Sammenhæng med batteripasset, mærkning og genanvendt indhold

Carbon footprint-erklæringen er ikke et isoleret krav, men en del af et sammenhængende økosystem i Batteriforordningen.

  • Batteripasset (Artikel 77): Bliver obligatorisk fra februar 2027 for alle EV-, LMT- og industribatterier over 2 kWh. Carbon footprint er et af de mest centrale datapunkter i passet og gør klimaprofilen tilgængelig via QR-kode for hele værdikæden — fra genanvendelsesvirksomheder til slutkunder.

  • Mærkningskrav (Artikel 13): Batteriet eller emballagen skal bære en synlig label med carbon footprint og — når de vedtages — præstationsklasse.

  • Genanvendt indhold (Artikel 8): Har en direkte kobling til klimaaftrykket. Fra august 2028 skal producenter dokumentere andelen af genanvendt kobolt, lithium, nikkel og bly. Da sekundære metaller generelt har markant lavere carbon footprint end jomfruelige materialer, vil høje genanvendelsesandele automatisk styrke batteriets præstationsklasse under Artikel 7.

Opsummering

Carbon footprint-erklæringen er ikke blot en rapporteringsøvelse — den er et konkurrenceparameter. For EV- og industribatterier er kravet allerede gældende, og det afgør reelt, hvilke batterier der kan sælges i EU fra 2028, når maksimumstærsklerne træder i kraft.

Næste skridt for berørte virksomheder er at:

  • Sikre, at alle aktive batterimodeller har en verificeret erklæring
  • Prioritere overgangen fra generiske til leverandørspecifikke data
  • Sikre, at de datastrukturer, der etableres nu, er kompatible med batteripassets krav fra 2027

Syntakk er udviklet til at strukturere og vedligeholde produktdata i overensstemmelse med Batteriforordningens krav — herunder carbon footprint-data som del af det digitale batteripas.