Batteriforordningen (EU) 2023/1542 er en sektorspecifik forordning, der regulerer batterier gennem hele deres livscyklus. ESPR (EU) 2024/1781 — Ecodesign for Sustainable Products Regulation — er en rammelovgivning, der dækker næsten alle fysiske produkter på EU-markedet.

For batteribranchen er forholdet klart: Batteriforordningen har forrang som den specifikke lov (lex specialis), og det er den, virksomheder primært skal overholde. ESPR fungerer som et sikkerhedsnet, der kun træder til, hvis Batteriforordningen ikke dækker et specifikt bæredygtighedsaspekt.

ESPR: Den horisontale ramme

ESPR blev vedtaget den 13. juni 2024, trådte i kraft den 18. juli 2024 og erstatter det tidligere Ecodesign-direktiv (2009/125/EF). Hvor det gamle direktiv primært dækkede energirelaterede produkter, udvider ESPR scope til næsten alle fysiske varer, der bringes på EU-markedet.

ESPR er en rammelovgivning. Den fastsætter ikke øjeblikkelige detaljerede krav til alle produkter, men etablerer en juridisk platform, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter med specifikke krav for enkelte produktgrupper.

De første prioriterede grupper inkluderer jern og stål, aluminium, tekstiler, møbler, dæk, elektronik og maling.

ESPR's vigtigste krav er:

  • Digitale produktpas (DPP)
  • Ecodesign-krav til holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed
  • Informationskrav om stoffer der vækker bekymring
  • Forbud mod destruktion af usolgte forbrugsvarer

Batteriforordningen: Den sektorspecifikke lov

Batteriforordningen blev vedtaget i juli 2023 og har været gældende siden februar 2024. Den er banebrydende, fordi den som den første EU-lovgivning regulerer hele livscyklussen for et produkt i én samlet forordning — fra råmaterialeudvinding og design til indsamling og genanvendelse.

Forordningen definerer fem batterikategorier og indfører krav til carbon footprint-erklæring, digitalt batteripas, due diligence, genanvendt indhold, performance, mærkning og udvidet producentansvar.

Kravene er langt mere detaljerede og specifikke end noget, der forventes under ESPR for andre produktgrupper de næste år.

Den juridiske arkitektur: Lex specialis

Det centrale spørgsmål for compliance-ansvarlige er, om batterier er omfattet af begge regelsæt.

Batterier er ikke eksplicit undtaget fra ESPR's generelle scope. Men ESPR's Artikel 1, stk. 3 fastslår, at ESPR ikke finder anvendelse, hvor miljømæssige bæredygtighedsaspekter allerede er adresseret i anden EU-lovgivning — medmindre den pågældende lovgivning ikke dækker alle aspekter tilstrækkeligt.

Da Batteriforordningen er en meget detaljeret sektorspecifik retsakt, betragtes den som den primære lovgivning for batterier efter lex specialis-princippet.

For at fjerne enhver tvivl indeholder ESPR Artikel 78 en direkte ændring af Batteriforordningen. Denne artikel fastslår, at batteripassets unikke identifikator skal uploades til det centrale DPP-register, som etableres under ESPR.

Batterier kobles altså teknisk på ESPR's infrastruktur, men kravene til selve batteriet og dets pas dikteres af Batteriforordningen.

Kommissionen har understreget, at ESPR fungerer som et "sikkerhedsnet". Hvis Batteriforordningen på et tidspunkt vurderes ikke at dække et specifikt bæredygtighedsaspekt — fx et nyt horisontalt krav om vandforbrug — kunne ESPR teoretisk udfylde hullet.

I den nuværende situation skal batterivirksomheder primært overholde Batteriforordningen.

Batteripasset vs. ESPR's digitale produktpas

Begge forordninger kræver et digitalt produktpas, og det skaber forvirring. Men forholdet er enkelt.

Batteripasset (Artikel 77 i Batteriforordningen) er den første konkrete implementering af et DPP under EU-lovgivningen. Det kræver en ekstremt høj datagranularitet — over 90 datapunkter om batteriets kemi, ydeevne, carbon footprint, due diligence og dynamiske data som State of Health.

ESPR's generelle DPP-krav (Artikel 9-12) er mere overordnede, fordi de skal dække alt fra tekstiler til jern. De specifikke datakrav for hver produktgruppe vil først blive defineret i de delegerede retsakter, der endnu ikke er vedtaget for de fleste grupper.

Batteripasset er designet til at være interoperabelt med ESPR-rammen. Projekter som CIRPASS og Battery Pass-konsortiet har arbejdet målrettet på at sikre, at de tekniske standarder — GS1-identifikatorer, QR-koder, decentral dataarkitektur — flugter mellem de to systemer.

Batteripasset anses for at være "blueprintet" for hele det europæiske DPP-økosystem.

Begge systemer opererer med differentieret adgang til data:

  • Offentlig del
  • Professionel del (reparatører, genanvendere)
  • Myndighedsdel

Denne rollebaserede adgangsmodel fra batteripasset er blevet en hjørnesten i ESPR's tekniske design.

Batteribranchen er foran

Batteriforordningen var den første EU-lovgivning med krav om et digitalt produktpas. Det gør batteribranchen til et laboratorium for EU's cirkulære vision — andre industrier som tekstiler og elektronik kigger nu mod branchens erfaringer.

Der er konkrete eksempler på, at ESPR-kravene er inspireret af batteripasset:

  • Konceptet om State of Health og historik for reparationer og hændelser genfindes i de indledende diskussioner om DPP-krav for komplekse maskiner og elektronik.
  • Batteribranchens erfaring med at balancere gennemsigtighed med IP-beskyttelse via rollebaseret adgang er blevet et designprincip i hele ESPR.

For batterivirksomheder betyder det en strategisk fordel: de data, systemer og processer, der etableres nu til batteripasset, vil også kunne bruges til CSRD-rapportering og andre compliance-formål.

Investeringen har altså værdi langt ud over Batteriforordningen.

Det større regulatoriske landskab

Batteriforordningen og ESPR er to af flere overlappende EU-retsakter, der påvirker batteribranchen.

  • CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) kræver bred forsyningskæde-due diligence. Batteriforordningens due diligence-krav er sektorspecifikke og fokuserer på fire materialer — harmonisering af tidslinjerne er undervejs, så begge flugter i 2027.

  • CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) kræver ESG-rapportering. Data indsamlet til batteripasset (carbon footprint, genanvendt indhold) vil være direkte anvendelige som dokumentation.

  • Conflict Minerals Regulation dækker tin, tantal, wolfram og guld. Batteriforordningen går videre og kræver due diligence for lithium, kobolt, nikkel og naturlig grafit.

  • REACH og CLP suppleres af Batteriforordningen med strengere restriktioner på kviksølv, cadmium og bly i batterier.

Tidslinje: Batteriforordningen vs. ESPR

  • 2024: Batteriforordningens CE-mærkningskrav gælder. ESPR træder i kraft.

  • 2025: Batteriforordningens producentansvar (EPR) gælder. ESPR's første arbejdsplan vedtages.

  • 2026: Batteriforordningens generelle mærkningskrav gælder. ESPR's centrale DPP-register etableres.

  • 2027: Batteripasset obligatorisk (februar). Due diligence gælder (august). ESPR's første produktspecifikke krav for tekstiler, stål og aluminium forventes.

  • 2028: Batteriforordningens krav om genanvendt indhold-deklaration. ESPR-krav for møbler og dæk forventes.

  • 2030-2031: Batteriforordningens bindende minimumskrav til genanvendt indhold. ESPR forventes at have nået "batteriniveau" for alle prioriterede produktgrupper.

Opsummering

For batterivirksomheder er afgrænsningen klar: Batteriforordningen er den primære lov, der dikterer kravene. ESPR er rammen, der etablerer den digitale infrastruktur — herunder det centrale DPP-register — som batteripasset skal kobles på.

Virksomheder skal ikke navigere i to parallelle regelsæt, men skal sikre, at deres batteripassystem er teknisk kompatibelt med ESPR's register.

Batteribranchen er foran resten af EU's industri, og de investeringer der foretages nu i data, systemer og processer, vil give værdi på tværs af flere regulatoriske krav i årene fremover.

Syntakk er udviklet til at strukturere batteridata i overensstemmelse med Batteriforordningens krav og sikre kompatibilitet med ESPR's digitale infrastruktur.