Hvad er Digitale Produktpas (DPP)?

Et Digitalt Produktpas (DPP) er et datasæt, der fungerer som en digital tvilling til et fysisk produkt. Passet samler verificerbare data om produktets oprindelse, materialer, klimaaftryk og genanvendelsesmuligheder.

Formålet er at sikre fuld transparens i forsyningskæden og muliggøre en cirkulær økonomi ved at gøre disse data interoperable og let tilgængelige for både myndigheder, virksomheder og forbrugere.

Hvad betyder det i praksis?

For virksomheder markerer DPP overgangen fra statisk dokumentation til dynamisk datahåndtering. I praksis består systemet af tre tekniske hovedkomponenter:

• Databæreren: Produktet skal påføres en fysisk markør – typisk en QR-kode, et NFC-tag eller et digitalt vandmærke. Denne markør skal følge produktet gennem hele produktets livscyklus.
• Differentierede adgangsrettigheder: Når databæreren scannes, skal systemet kunne skelne mellem brugerne. En forbruger skal have letforståelig information om vedligeholdelse, mens en professionel reparatør eller myndighed skal have adgang til dybere, tekniske specifikationer og compliance-dokumenter.
• Decentral dataarkitektur: EU etablerer ikke én central database til alle produkter. Data skal i stedet opbevares decentralt hos producenten eller en tredjepart, men skal kunne tilgås via en fælles europæisk standard.

Det betyder konkret, at produktdata bliver en lovpligtig vareegenskab på lige fod med produktets fysiske kvalitet.

Hvem er omfattet?

Ansvaret for Digitale Produktpas følger produktet ind på EU’s indre marked. Rollerne fordeler sig således:

• Producenter: Har det fulde ansvar for at generere passet. De skal indsamle data fra underleverandører, strukturere dem korrekt og sikre, at passet opdateres ved væsentlige ændringer (fx softwareopdateringer eller reparationer).
• Importører: Fungerer som juridisk ansvarlig for produkter produceret uden for EU. Importøren skal garantere, at producenten leverer et gyldigt DPP, da produktet ellers ikke kan fortoldes eller sælges lovligt.
• Distributører og brands: Har ansvar for synlighed. De skal sikre, at databæreren er tilgængelig for kunden i købsøjeblikket – både i fysiske butikker og ved e-handel – og må ikke skjule eller fjerne adgangen til passet.

Krav og data

Datakravene varierer efter produktkategori, men EU opererer med en række faste datamodeller, der skal sikre standardisering. Et DPP vil typisk indeholde:

• Unik Identifikation (UID): Produktet tildeles et unikt ID baseret på internationale standarder (fx GS1-standarder), som sikrer entydig identifikation på enten batch- eller serienummer-niveau.
• Materialesammensætning: Detaljeret deklaration af indholdsstoffer, herunder andelen af genanvendte materialer og eventuelle problematiske kemikalier (Substances of Concern).
• Miljøaftryk (LCA/PEF): Kvantitative data om produktets miljøpåvirkning, herunder CO2-aftryk og ressourceforbrug, beregnet ud fra Product Environmental Footprint (PEF) metoden.
• Cirkulære instruktioner: Guides til adskillelse, reparation og korrekt affaldshåndtering, så materialerne kan genvindes effektivt.

Det er afgørende, at data er maskinlæsbare, så de kan udveksles automatisk mellem systemer i værdikæden.

Tidslinje og status

Kravene udrulles gradvist via delegerede retsakter under Ecodesign-forordningen (ESPR). Tidslinjen er dynamisk, men følger disse milepæle:

• Batterier (Pilot): Batteriforordningen er vedtaget (Hvornår bliver DPP obligatorisk?), og DPP bliver obligatorisk for batterier til elbiler og lette transportmidler (LMT) fra februar 2027.
• Prioriterede produktgrupper: Herefter følger en række produktgrupper med stort miljøaftryk, herunder tekstiler (tøj og fodtøj), jern, stål, aluminium, møbler, dæk, maling og elektronik.
• Implementering: Når en delegeret retsakt vedtages for en produktgruppe, er der typisk en overgangsperiode på 18–24 måneder, før kravene håndhæves fuldt ud.

Virksomheder i de prioriterede grupper bør allerede nu kortlægge deres data, da kompleksiteten i værdikæden ofte kræver lang implementeringstid.

Relaterede begreber

• DPP vs. ESPR: Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) er den overordnede rammelovgivning. Digitale Produktpas (DPP) er det tekniske værktøj, der dokumenterer overholdelsen af loven.
• DPP vs. EPREL: EPREL er EU's database for energimærkning. DPP er mere omfattende og dækker hele livscyklussen, ikke kun energiforbrug i brugsfasen.

Opsummering

Digitale Produktpas (DPP) er rygraden i EU's strategi for en cirkulær økonomi. Det kræver, at fysiske produkter kobles med en digital tvilling, der indeholder data om alt fra materialer til CO2-aftryk.

Med de første krav gældende fra 2027 for batterier, er næste skridt for berørte virksomheder at vurdere deres "data-readiness" og påbegynde dialogen med deres leverandørkæde.